Levering samme dag e-mærket webshop Betal med MobilePay
Min konto
Babyshower inspiration

Blomstrende dekorationer til babyshower

Skal du planlægge babyshower og mangler inspiration? Her giver vi dig vores tip til at holde en blomstrende fest for den vordende mor.

Gaver, flot pynt, cupcakes og den obligatoriske blekage er vigtige elementer for et vellykket babyshower. Bliv inspireret af vores bedste tip.

Dekorationer og gaver til babyshower

Babyshower inspiration

Blomstrende gaver

Gaverne er en stor del af dit babyshower. Her er det meningen, at I veninder skal købe tøj, sutteklude og andre ting, som babyen skal bruge. Pift nemt dine gaver op ved at pakke dem ind i fint papir og binde en smuk blomst ved. Skønheden ligger i det enkle.

Dekoration til dit babyshower

Dekoration er vigtigt for at skabe en helhed til festen. Vælg et farvetema og to eller tre planter, som du kan bruge. Husk, at farvetemaet ikke nødvendigvis behøver at være lyserødt eller lyseblåt. Det er sjovt at eksperimentere med lidt forskellige farver. Eller kun arbejde med naturlige materialer og farver som i vores eksempel.

Babyshower dekoration
Babyshower cupcakes

Matchende cupcakes

En nem måde at binde temaet for dit babyshower sammen er at pynte med den samme type blomster. Vi har valgt at bruge brudeslør og efeu. Lav simple cupcakes, som du topper med glasur. Læg derefter nogle blomster og blade på hver cupcake. Disse enkle kager vil med garanti imponere dine gæster.

Blekage pyntet med blomster

Den obligatoriske blekage er en stor del af dit babyshower. Sørg derfor for at gøre et stort indtryk. Du skal bruge mindst to pakker bleer til at lave kagen. Rul bleerne og hold dem sammenrullet med elastik. Bind bleerne sammen med et smukt silkebånd i det rigtige farvetema. Stik fine gaver som sutter og sutteklude ind i din kage. Afslut derefter med at pynte kagen med blomster.

Blekage babyshower
Babyshower baby

Inspiration til dit babyshower

Et vellykket babyshower starter med en wow-effekt. Lad den vordende mor træde ind i rummet og se alle de smukke dekorationer. Så er det bare med at komme i gang med sjove quizzer og lege. Bed f.eks. alle om at medbringe et kort med et billede af sig selv som barn og lad hende gætte, hvordan venindegruppen så ud som børn. Held og lykke!