Det bedste tidspunkt at plante på er i efteråret. Dine planter slipper for sommerens tørke, og til foråret har de nået at danne et ordentligt rodnet. Her er de fem bedste planter, du kan sætte i efteråret.
Er du lige så vild med efterårsblomster, som vi er? Det bedste tidspunkt at plante på er nemlig lige her i efteråret. Dine planter tørrer ikke ud i forsommerens sol, og når det bliver forår, vil de have dannet et ordentligt rodnet. På den måde kommer de hurtigt i gang med at vokse sig større. Desuden slipper du for at vande dine planter lige så meget som, hvis du planter dem om sommeren. Her får du tip til de fem bedste planter her til efteråret og hvordan du får det til at lykkes.
Plant en krysantemum på udepladsen, så får du en smuk blomsterpragt til efteråret, hvor mange andre planter er holdt op med at blomstre. Krysantemum kan blomstre helt ind i november, hvis temperaturen holder sig stabil.
Krysantemum trives bedst i halvskygge. Et lidt køligere sted betyder, at planten holder sig fin længere. Lys er vigtigt, for at blomsterne springer rigtigt ud.
Plant i en større krukke for at gøre det lettere at passe planten.
Vand to gange om ugen. Jorden skal være let fugtig hele tiden.
Fjern visne blomster løbende.
Lyng sætter kulør på efteråret med sin blomsterpragt. Hvis du passer din lyng, holder den sig fin hele sæsonen. Desuden kan den overvintre udendørs uden problemer.
Lyng foretrækker en sur og veldrænet jord. Vælg gerne rhododendronjord som er kalkfattig og har en lav pH-værdi.
Stil planten et lyst og solrigt sted på altanen eller i din have. Det vil få den til at blomstre ekstra længe.
Lyng skal helst have meget vand og står gerne i fugtig jord. Glemmer du at vande, bliver den hurtigt brun og kedelig. Vand en gang om ugen, så længe det ikke er frostgrader.
Det sjove ved hortensia dyrket i krukker er den store mangfoldighed. Du kan vælge og vrage mellem masser af forskellige sorter. Hortensia er en tæt plante med en fin vækst, og den er meget velegnet til at plante i en krukkee.
Placer hortensiaen lyst, men ikke i direkte sollys.
Hortensia kan godt lide meget vand. Den skal dog ikke stå i vand. Sænk derfor potteplanten ned i vand og hold den der, indtil det holder op med at boble. Gentag tre gange ugentligt.
Klip grimme blomsterklaser af.
Roser har godt af at blive plantet i efteråret. De kan desuden ofte købes billigt i butikkerne på denne tid af året. De kan se lidt kedelige ud lige nu, men bliver smukke blomstrende planter til næste år.
Roser trives i en næringsrig jord som er veldrænet.
Fjern visne blomster for at få en rigere blomstring.
Plant dine roser på en solrig plads. Gerne opad en væg, et espaliér, stakit eller pergola.