Levering samme dag e-mærket webshop Betal med MobilePay
Min konto
Blomsterguide til begravelse

Blomster til begravelse

Blomster er et symbol på kærlighed, respekt, beundring og påskønnelse, i livet som i døden og en blomsterhilsen er et smukt sidste farvel til et menneske der har berørt os. Uanset om man har stået den afdøde nær eller om det er en bekendt, så vil de fleste vise deres omtanke og deres kærlighed med en blomsterhilsen. Vi har et stort udvalg af blomster til begravelse - fra smukke bårebuketter, overdådige båredekorationer til elegante kranse der alle vil tjene som en smuk afsked. Er du usikker på hvad du skal vælge, håber vi at du finder hjælp i denne guide til begravelsesblomster.

Sig farvel på din måde

Der er ingen rigtig eller forkert måde at arrange en begravelse på. En begravelsesceremoni skal være så enkel, overdådig, smuk, traditionel eller personlig som du ønsker. Lad musik, taler, gæster og ceremoni blive til en dag fyldt med minder. Med dit valg af blomster og stil, kan du skabe en bestemt stemning og en personlig ramme om ceremonien. Det er dit farvel.

Sig farvel på din måde



Kistedekorationer

Kistedekoration - fra de nærmeste

Blomsterne på kisten er normalt fra den nærmeste familie. Hvis du ønsker et bånd på dekorationen, sørger floristen for din personlige hilsen. Kistedekorationen kan desuden indeholde et fotografi, en tegning eller en anden personlig ting. Dekorationens størrelse, farve og form, udarbejdes efter dine ønsker. Du er altid velkommen til at spørge din florist om gode råd og inspiration.

Kranse til begravelse

Kranse - for evigheden

Kransen er et traditionelt og smukt håndværk, som kan udføres i mange forskellige stilarter og med brug af forskellige materialer. De kan være enkle og elegante, eller fyldige og farverige. Blomsterkransen symboliserer evighed og placeres ved kisten eller på graven som en fin afsked til en nær ven eller et familiemedlem. Mange familier vælger at have en krans, men det er også normalt at kollegaer eller venner slår sig sammen om et fælles farvel. På kransen kan der skrives en personlig hilsen på et bånd og/eller et kort.

Båredekorationer

Båredekoration – et smukt symbol

Båredekorationer er blomsterarrangementer der stilles ved siden af kisten. Dekorationen symboliserer det liv der er gået bort, og form, farve og materialer kan vælges ud fra efter et bestemt motiv, et billede eller et traditionelt symbol som har en særlig betydning. Det er almindeligt med en personlig hilsen, enten trykt på et bånd og/eller på et kort.

Bårebuketter

Bårebuket - fra familie, venner og bekendte

En smuk buket der kan placeres ved kisten eller på graven er en fin og værdig gestus. Du kan vælge blomster der symboliserer venskabet med den afdøde eller vælge en buket der følger temaet i begravelsen. Uanset om du er en nær ven, kollega eller en bekendt er det passsende at vælge en bårebuket når du skal sige et sidste farvel. Buketterne placeres typisk foran kisten inden ceremonien starter. På en buket kan der sættes et bånd og/eller kort med en personlig hilsen.

Håndbuketter

Håndbuket - til dit sidste farvel

Begravelsesceremonien giver dig som regel mulighed for, at træde frem og tage en personlig sidste afsked. Din håndbuket lægges på kisten, eller i graven sammen med dit sidste farvel. Håndbuketten kan være en enkelt blomst eller en lidt større buket.

Urnedekorationer

Urnedekoration - det nære og personlige

Ved urnebegravelser eller urnenedsættelser, er det almindeligt at pynte urnen. Urnen kan pyntes med få blomster, eller med en større dekoration, gerne i kombination med et billede eller anden personlig ting. Ved urnenedsættelse er det smukt at lade urnen blive sænket ned i en krans.