Blomstrende legender: 12 blomster fra mytologi og folklore

Mange gamle kulturer tillægger lotusblomsten stor betydning, især inden for buddhisme, hinduisme og egyptisk mytologi. Lotusens rene kronblade, der rejser sig fra mudret vand, forbindes ofte med oplysning, renhed og genfødsel – den repræsenterer åndelig transcendens og opvågnen. Lotusblomster er mytiske og symboler på guddommelig skønhed og renhed – de optræder ofte i hinduistisk mytologi, hvor guden Vishnu afbildes siddende på en lotus.

Rosen, der står for skønhed, passion og kærlighed i mytologi og folklore, er uden tvivl den mest genkendelige blomst i historien. I græsk mytologi forbindes rosen med Afrodite, kærlighedens gudinde, som ifølge legenden skabte blomsten af sine egne tårer og sin elskede Adonis’ blod. Denne forbindelse former stadig vores opfattelse af rosen i dag og ophøjer den til et tidløst symbol på skønhed og lidenskab.

Påskeliljer er uden tvivl blandt de mest kendte mytiske blomster. Ifølge græsk mytologi var Narcissus en smuk ung mand, der blev forelsket i sit eget spejlbillede i vandet, efter at have afvist dem, der elskede ham. Nemesis, hævnens gudinde, kastede en forbandelse over ham, så han ikke kunne rive sig løs – og han døde til sidst af sin besættelse. På stedet sprang en narcis frem, som et symbol på konsekvenserne af selvoptagethed og egoisme. Fortællingen afspejler temaer som forfængelighed, selvkærlighed og skønhedens forgængelighed. Påskeliljen, en type narcis, symboliserer genfødsel og nye begyndelser, da den blomstrer tidigt om foråret.

Granatæbletræets frugt og blomst er rige på mytiske referencer og symbolik. I græsk mytologi forbindes granatæblet med Persefone (Underverdenens dronning), som ved at spise frøene blev bundet til underverdenen en del af året. Myten symboliserer frugtbarhed, liv og død og forklarer årstidernes skiften. I mange kulturer ærer man stadig granatæblets levende røde frugter og blomster.

Et væld af folkelige fortællinger og myter involverer morgenfruer, som ofte forbindes med solen, livet og døden. Ifølge aztekisk mytologi blev morgenfruer brugt i ritualer til ære for solguden, og i dag spiller de en central rolle i Mexicos Día de los Muertos (De Dødes Dag). De klare, gyldne blomster symboliserer livets og dødens cyklus og siges at lede de døde sjæle tilbage til de levendes verden. Morgenfruer hyldes for deres stærke symbolik og rituelle brug som en mytisk helende blomst.

Sakura, eller kirsebærblomster, har en dyb historisk betydning i Japan og anses i høj grad for at være mytiske blomster. De står for skønhed, fornyelse og livets flygtige karakter. Hanami, den traditionelle blomsterbetragtning, hylder blomstens korte levetid og fejres af millioner – ofte som en oplevelse mange har på deres livsliste. Adskillige japanske folkeeventyr indeholder også kirsebærblomster og understreger temaer om forgængelighed og værdien af livets flygtige øjeblikke.

Ud over deres muntre udseende rummer margueritter en overraskende dybde af betydning og betragtes som magiske blomster i mytologi og folklore. De er blevet forbundet med forskellige fortællinger – herunder børns ånder, kærlighed og spådom. Deres solrige natur forbindes desuden med lys og solguder; i nogle kulturer blev de endda anset for at beskytte mod det onde og brugt i folkemedicin. Der findes også marguerit-symbolik i kristendommen, hvor de i visse fortællinger knyttes til Jomfru Maria.

Solsikker står for hengivenhed, kærlighed og udholdenhed. Denne symbolik findes i den græske myte om Clytie, en vandnymfe, der var forelsket i solguden Helios. Historien fortæller om hendes sorg, da Helios forelsker sig i en anden, og hvordan hendes urokkelige blik mod ham fik guderne til at forvandle hende til en solsikke. Denne forvandling gjorde det muligt for hende at følge lyset – ligesom solsikker gør. Med deres klare gule kronblade og sol-lignende udseende er de en stærk symbol på optimisme og varme i mange civilisationer.

I græsk mytologi blev Paeon anset som gudernes læge og var discipel af Asklepios – lægegudens. Da Paeon brugte pæonrod til at helbrede Pluto, blev Asklepios så misundelig, at han forsøgte at dræbe ham. For at redde ham forvandlede Pluto Paeon til en pæon for at skjule ham for den jaloux Asklepios. Derfor er pæonen blevet et symbol på medfølelse.

Valmuen er kendt for sin stærke blodrøde farve og bedøvende egenskaber og har længe været forbundet med død og søvn. I græsk mytologi forbindes valmuer med Demeter, høstens gudinde. Efter datteren Persefones død menes det, at valmuer hjalp Demeter med at finde ro og sove i sin sorg. I forbindelse med Første Verdenskrig blev valmuen desuden et symbol på at mindes og ære faldne soldater.

Den græske regnbuegudinde og budbringer for de antikke guder, Iris, har givet navn til irisblomsten. Med sine iøjnefaldende, flerfarvede kronblade symboliserer irissen visdom, kommunikation og optimisme. I mange civilisationer er iris desuden et symbol på mod og kongelig værdighed. Disse smukke blomster værdsættes stadig højt for både deres æstetiske skønhed og dybe symbolske betydning.

Jasminer er kendt for deres dragende duft og forbindes ofte med sensualitet og kærlighed. Ifølge hinduistisk legende laver kærlighedsguden Kama sine pile – der vækker lidenskab og begær – af jasminblade for at ramme hjerterne. De smukke hvide blomster bruges ofte ved religiøse og kulturelle begivenheder, da de symboliserer renhed og himmelsk kærlighed.